Zinnia Elegans Queen Red Lime er, hvis du spørger mig,en af de mest iøjenfaldende Zinnia (og det siger ikke så lidt!). En Zinnia, der skaber et imponerende udseende i både blomsterbede og buketter. Blomsten kan præsentere både enkelte og dobbelte blomsterhoveder, der bidrager til dens fantastiske charme.
Zinnia er ekstremt let at dyrke og samtidig en nytteplante for bestøvende insekter, da den har en høj pollenværdi.
Den kan naturligvis også dyrkes i potter og krukker på altanen eller terrassen.
Blomstrer juli-september. Knib gerne de visne blomster, så du forlænger blomstringen.
NB! Frøkenhat stammer fra Mexico og er varmekrævende, så pas på med at så/udplante for tidligt.
Minimum 30 frø.
Type: Etårig/Bi-venlige
Latinsk betegnelse: Zinnia elegans
SÅVEJLEDNING – Frøkenhat
Skal sås på en solrig placering, hvor jorden er tør-almindelig. Hold jorden fugtig under såning, og indtil frøene er spiret.
Højde: 70-90 cm
Såtidspunkt: Forspir indendøre eller i drivhus i april-maj i små potter og ompot løbende, eller så direkte på voksestedet i maj-juni måned, når al risiko for frost er ovre.
Modningsdage: 75-90 dage
Udplantningstidspunkt: Maj-juni, når al risiko for frost er ovre
Sådybde: 0,5 cm
Rækkeafstand: 30 cm
Planteafstand: 20 cm
Gødningsbehov: Mellem – gød fx med universalgødning hver 14. dag for at sikre en fin, blomstring.
Leveringstid: Slut Januar 2024